23948sdkhjf

Haldor Topsøe tæt på nye ejere – soloforhandler med asiatisk kapitalfond

Haldor Topsøe er netop nu i eksklusive forhandlinger med den Singapore-baserede kapitalfond Temasek om en ejerandel i omegnen af 30 procent. Det skriver Børsen.

Ingeniørvirksomheden, der siden juni 2018 har været på udkig efter en ekstern investor, har dermed sendt både Goldman Sachs, AEA og CVC Capital ud i kulden, og forhandler nu udelukkende med Temasek, der ifølge Børsen er et totalt ubeskrevet blad i danske sammenhænge.

I sidste uge beskrev avisen, hvordan Temasek, CVC, Goldman Sachs og AEA tirsdag havde afgivet sidste og afgørende bud på Haldor Topsøe, og ifølge Børsens oplysninger har Haldor Topsøe-familien i weekendens løb altså ført eksklusive forhandlinger med Temasek.

Aftalen mellem parterne kan blive offentliggjort inden for meget kort tid, og over for Børsen vurderer flere kilder at værdiansættelsen af Haldor Topsøe bliver på omkring 10 milliarder kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078