23948sdkhjf

Astronaut Andreas kaster stjernestøv over Herning

Når Electronics of Tomorrow slår dørene op i starten af maj, bliver det med øget fokus på rumfart, og årets gæster kan blandt andet glæde sig til et oplæg fra hele Danmarks rumfartsrelaterede stolthed, astronaut Andreas Mogensen.

Messecenter Herning oplyser i en pressemeddelelse, at Andreas Mogensen i selskab med den danske astronauts chef, David Parker, som er Director of Human and Robotic Exploration hos det europæiske rumagentur ESA, vil gæste konferencen. David Parker med et indlæg om rumindustriens udvikling på europæisk plan.

Andreas Mogensen blev Danmarks første mand i rummet, da han i september 2015 tilbragte ti dage ombord på den internationale rumstation ISS, hvor han udførte flere videnskabelige projekter. Hans deltagelse på EOT er et stort scoop for arrangørerne.

- Vi er naturligvis utrolig stolte og beærede over, at EOT - Electronics of Tomorrow kan tiltrække en kapacitet som Andreas Mogensen. Det ser vi som en meget stor anerkendelse af messen, og vi håber, at rigtig mange fagfolk i elektronik- og teknologibranchen vil komme og høre ham, udtaler Mona Jakobsen, projektchef for EOT - Electronics of Tomorrow.

Andreas Mogensen går på scenen på messens første dag 7. maj kl. 12.00, hvor han vil give sit syn på rumindustrien lige nu og de fremtidige perspektiver. Herunder også hvilken betydning rumforskning og rumindustrien har for den teknologiske udvikling.

Aftalen med Andreas Mogensen er faldet på plads i samarbejde European Space Agency (ESA), Uddannelses- og forskningsministeriet (UFM) og med den danske klyngeorganisation CenSec, der repræsenterer små og mellemstore danske virksomheder, der er eller har ønske om at blive leverandører til forsvars-, rum- og sikkerhedsindustrien.

CenSec er desuden medarrangør af et særligt initiativ på EOT, som har fået titlen Innovationsområdet. Her er afsat 200 kvadratmeter, hvor den seneste innovation inden for de tre industrier vil være i centrum.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063