23948sdkhjf

Kapitalfonde flokkes om Trackman: Fordobler omsætning på 4 år

Den nordsjællandske producent af sportsradarer omsatte i 2018 for 469 millioner kroner. Næste mål er milliarden.

Den femten år gamle virksomhed, der har udviklet en sportsradar til at måle, hvordan blandt andet golfbolde bevæger sig i luften, har for første gang opgivet omsætning i sit årsregnskab.

De hidtil hemmeligholdte regnskabstal viser, at omsætningen på fire år er fordoblet fra 210 millioner i 2015 til 469 millioner kroner i 2018, og virksomheden satser nu på endnu en fordobling inden for de næste tre-fire år. Det skriver Børsen.

I 2017 landede overskuddet på 138 millioner, og i 2018 var overskuddet vokset til 181 millioner kroner.

Ifølge stifter Klaus Eldrup-Jørgensen har de senere års store overskud fået kapitalfondene til af flokkes om Vedbæk-virksomheden, men de tre ejere har ikke i sinde at invitere pengemændene inden for.

- Vi bliver ringet op 15-20 gange om året af de absolut største kapitalfonde på verdensplan, men vi har ikke taget møder med nogen af dem, fortæller Klaus Eldrup-Jørgensen. Ifølge Børsen er det i stedet planen, at næste generation en dag skal overtage ejerskabet.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078