23948sdkhjf

Mjølner Informatics opkøber københavnsk konsulenthus

Det aarhusianske software- og designhus, Mjølner Informatics, har opkøbt det danske it-konsulenthus, Springfeed, som har hovedsæde i København og kontor i Rumænien. Opkøbet er et vigtigt skridt i Mjølners strategi om også at blive en national spiller på det offentlige marked. Det oplyser Mjølner i en pressemeddelelse.

Det offentlige er et vigtigt område for Mjølner, da det indgår som led i den strategi, der sidste år blev udmeldt, om at Mjølner Informatics efter en længere pause nu igen er klar til at indtage det offentlige marked.

- Springfeed er en kreativ, kompetent og dynamisk virksomhed med en holdånd der passer rigtig godt til Mjølner. Samtidig har virksomheden gode kunder, primært baseret på Sjælland. Det er et geografisk område, som vi har planer om at blive meget større i, og samtidig er det jo ikke nogen hemmelighed at vi går benhårdt efter det offentlige marked. I det ’game’ ser jeg det som en klar fordel at have en stærk tilstedeværelse i hovedstaden, forklarer Brian Gottorp Jeppesen, direktør i Mjølner Informatics.

Springfeed, grundlagt af Jens Vesti, udvikler innovative løsninger for private og offentlige virksomheder og rådgiver om digital transformation og brugercentreret design på web og mobile platforme. Virksomheden er lokaliseret i hovedsædet i København samt i Rumænien.

- Springfeed er stærke i design og agil udvikling på både web og mobile platforme. Samtidig er de rigtig gode til at være tæt på sine kunder. Kombinationen af disse styrker og Mjølners kompetencer inden for blandt andet data science, IoT og digital transformation giver et rigtig stærkt hold i København, lyder vurderingen fra Brian Gottorp Jeppesen.

Handlens økonomiske omstændigheder holdes mellem parterne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094