23948sdkhjf

Grøn startup udvider forretningen: Nu skal der reddes fiskeliv

Vejlensiske Waturu, der tidligere på måneden gjorde sit indtog på den danske minibørs Nasdaq First North, er nu klar til at udvide forretningsområdet. Waturu har udviklet en teknologi, der kan opvarme, desinficere og kalkbehandle vand ved tappestedet og dermed nedsætte både energi- og vandforbruget, men det lader til, at den unge virksomhed kan en hel del mere end det.

I hvert fald oplyser Waturu i en selskabsmeddelelse, at virksomheden har indgået en aftale med en international anerkendt virksomhed inden for fiskeopdræt med det formål at fjerne risikoen for dødeligheden af fisk som følge af udefra kommende bakterier eller alger.

Af meddelelsen kan man læse, at Waturu har udviklet en ny type bæredygtig løsning til behandling af procesvand til bl.a. fiskeopdræt, der ved brug af elektroder i et vandflow slår bakterier og alger ihjel samt tilfører vandet antioxidanter.

Vi har lavet en platformsteknologi

- Den klimavenlige teknologi Waturu har udviklet, betegner vi som en platformsteknologi. Der er nemlig i mange forskellige brancher brug for behandling af vand hvad enten der er tale om opvarmning, rensning eller en kombination. Vi kalder det vores OEM-forretningsområde og med aftalen beviser vi at det er muligt at eksekverer og udbrede forretningen. Når resultaterne foreligger senere på året, vil vi vurdere indvirkningen på de fremtidige resultater, udtaler CFO i Waturu, Michael Nørgaard.

Aftalen indebærer at Waturu opstiller testanlæg i løbet af juni måned, og at der i de efterfølgende 6 - 8 uger dokumenteres på forbedring af overlevelsesgraden samt hurtigere udvoksning.

300 ton døde ørreder

Hidtil har den gængse løsning på sygdomsproblemet været at medicinere fiskene imod sygdomme som Flavobacterium psychrophilum, brug af formalin samt rensning af vandet ved brug af bl.a. UV-belysning. Imidlertid ses en øget dødelighed blandt fiskene, som muligvis kan tilskrives resistens overfor nuværende medicin samt sporadisk øgede forekomster af alger og bakterier som følge af vejret.

Ifølge meddelelsen fra Waturu er de skandinaviske lande i front inden for fiskeopdræt baseret på typen RAS - Recirculating Aquaculture Systems, og har totalt mere end ca. 700 anlæg. På verdensplan findes der flere tusinde anlæg og i år 2030 forventes det at op til 40 procent af det globale fiskemarked leveres fra RAS-anlæg. På det anlæg, der medvirker i testen, produceres der årligt ca. 750 ton ørred. Den nuværende dødelighed blandt fiskene er på cirka 40 procent.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062