23948sdkhjf

Undervandsrobot høster energi fra fiskefækalier

Batteritid er en af de helt store udfordringer for robotter, der arbejder under havets overflade, men nu har den amerikanske flåde ifølge Ingeniøren fundet en måde at udnytte en hidtil uudnyttet energikilde. Det drejer som om de aflejringer af fiskelort, der dækker havbunden.

Ifølge mediet arbejde flåden på et udviklingsprojekt, hvor de ved hjælp af en mikrobiel brændselscelle producerer elektricitet fra de naturligt forekommende bakteriers nedbrydning af organsisk stof på havbunden. Mens bakterierne nedbryder stoffet, afgiver de elektroner og genererer dermed en elektrisk strøm, der kan opsamles i brændselscellen. 

Ved hjælp af teknologien har forskere fra den amerikanske flådes Naval Information Warfare Center Pacific fornyet deres sensorer til overvågning af magnetfelter, så de nu kan holde strøm i flere måneder, hvor de før kun kunne holdes i live i uger. Den genererede strøm er dog så svag, at det ifølge New Scientist, der oprindeligt har bragt historien, vil tage omkring et år at oplade et lille undervandsfartøj.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079