23948sdkhjf

Kamstrup styrker sin ledelsesudvikling

Kamstrup, der i fjor omsatte for 2,3 mia. kr. og har mere end 1.500 ansatte verden over, er vokset hastigt de seneste år. Både i salg af målere, etablering af flere salgskontorer rundt om i verden, innovation samt ansættelse af mange nye medarbejdere. Alene i det seneste regnskabsår, 2018, kom der mere end 150 nye ansatte til i koncernen.

For at understøtte den fremadrettede ekspansion skruer Kamstrup op for den strategiske lederudvikling på internt niveau.

- Ledelse og dygtige ledere betyder, at vi kan tiltrække og fastholde de bedste kompetencer, som er afgørende for, at vi kan nå vores ambition om at sikre rent vand og energi til et maksimalt antal mennesker i verden. Derudover kræver vores fokus på flere partnerskaber mere af vores ledelse, og derfor prioriterer vi nu at opbygge lederudvikling internt i organisationen, udtaler Vice President HR Michael Stubbe.

Kamstrup har derfor i en nyoprettet stilling ansat 54-årige Camilla Wolff som chef for lederudvikling.

Hun er uddannet cand.mag. fra Aarhus Universitet og har omfattende erfaring med forretnings- og ledelsesudvikling gennem arbejde med både små og mellemstore, danske virksomheder samt store, internationale koncerner.

Camilla Wolff har gennem en lang årrække arbejdet i forskellige danske konsulenthuse med management-træning hos forskellige topledelser, lederudviklingsprogrammer for organisationer, strategiudarbejdelse og eksekvering samt kommercialisering af organisationer – også internationalt. Camilla Wolff har også en baggrund som leder i flere virksomheder og har senest drevet egen konsulentvirksomhed.

- Jeg ser frem til at arbejde sammen med Kamstrups mange dygtige ledere og i en virksomhed, der sætter en ny dagsorden globalt inden for optimering af verdens vand- og energiforbrug. Opgaven er ikke mindst at sikre vi både styrker og fastholder organisationen til en markedsledende position, og samtidig positionerer Kamstrup til fortsat at kunne tiltrække og udvikle den bedste talentmasse i alle organisatoriske led, siger Camilla Wolff.

Ud over erfaringer fra chefstillinger i konsulenthuse har Camilla Wolff flere bestyrelsesposter i danske virksomheder. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081