23948sdkhjf

SDU inviterer på speeddating: Slå kløerne i en studerende

Over 200 studerende står klar til at netværke, snakke, udveksle kontaktoplysninger og indgå i et samarbejde med en virksomhed, når SDU Sønderborg den 8. oktober slår dørene op på vid gab til en ny omgang Matchmaking Engineering Event. Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

- Studerende og virksomheder får lov til at møde hinanden ansigt til ansigt, hvilket er en fantastisk mulighed for i fællesskab at finde ud af, hvordan man kan indgå et samarbejde, fortæller kommunikationsmedarbejder Bolette Gadkjær Smidemann fra Det Tekniske Fakultet ved SDU.

Ifølge universitetet er det en unik mulighed for begge parter, og mange virksomheder har haft glæde af at arbejde sammen med de studerende, der kommer med ny viden, udfordrer virksomhederne og desuden ofte ender med at få job i den virksomhed, hvor de har været i praktik.

Universitet lover, at det bliver kort og intenst, men samtidig foregår under afslappede forhold.

SDU Sønderborg uddanner ingeniører inden for følgende studieretninger: Electronics, Mechatronics samt Innovation & Business. Virksomheder kan deltage gratis og få mulighed for at møde de kommende ingeniørpraktikanter eller specialestuderende. Arrangementet afholdes d. 8. oktober 2019 på SDU, Alsion 2, 6400 Sønderborg, kl. 15.00 til 17.00. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig og sker via dette link.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125