23948sdkhjf

GN-topchef stopper efter mindre end et år

Topchefen i GN Hearing, Jakob Guldbrand, stopper med øjeblikkelig virkning og erstattes på posten af Gitte Pugholm Aabo, som er bestyrelsesmedlem hos GN-koncernen. Det oplyser selskabet fredag eftermiddag i en meddelelse til fondsbørsen.

Jakob Guldbrand, der tiltrådte stillingen i februar, vælger at trække sig af personlige årsager, lyder det i meddelelsen.

- Som jeg sagde efter det sidste investoropkald: GN er et fantastisk sted at arbejde, og jeg er stolt af mine kolleger og hvad de har bidraget. Af personlige og familiemæssige grunde er jeg imidlertid kommet til den konklusion, at det er rigtigt for både GN og mig selv, at jeg fratræder. Jeg ønsker GN og mine kolleger alt det bedste i deres fremtidige rejse, siger Jakob Guldbrand.

Gitte Pugholm Aabo kommer fra en stilling som CEO i Leo Pharma, hvor hun har siddet på posten i 11 år og fratrådte for to måneder siden.

- Jeg er både stolt og ydmyg over at påtage mig jobbet som CEO for GN Hearing. Fra min bestyrelsesperiode ved jeg, at virksomheden har en stærk produktportefølje og en stærk global organisation. GN Hearing har en lang og stolt historie med innovation og står nu på en meget stærk platform, siger Gitte Pugholm Aabo.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047