23948sdkhjf

Lampeproducent sprænger rammerne igen

Det er blot to år siden, at David Super-Light voksede ud af  lokalerne i Gl. Rye og flyttede en del af medarbejderne til et nybygget domicil i Hedensted. Fredag kunne lampeproducenten så fejre, at yderligere 700 kvadratmeter er blevet føjet til, og der barsles allerede med endnu en udvidelse. Det skriver Horsens Folkeblad.

Med de 700 nye kvadratmeter, der primært huser lager og samling af komponenter, er domicilet i Hedensted vokset til i alt 1150 kvadratmeter. Det blev fredag fejret med en reception, men det betyder ikke, at pladsen til de nuværende 19 medarbejdere er fremtidssikret.

- Efter 2,5 år er det desværre stadig ikke lykkedes at få solgt vores ejendom i Gl. Rye, men så snart det sker, bygger vi yderligere 700 kvm, så der er plads nok til produktionen. Med 55-60 egenproducerede lampeserier og gensalgsgaranti i 10 år er det nye areal faktisk allerede godt fyldt op, siger ejer Henrik Frimodt Pedersen til avisen.

David Super-Light producerer udendørsbelysning, primært til det professionelle marked. Firmaet havde et overskud på godt 1,7 millioner efter skat i regnskabsåret 2018/19.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.568