23948sdkhjf

Greentech’er fra Vejle vil runde 100 millioner kroner

Den danske greentech virksomhed Waturu, der udvikler teknologi til rensning og opvarmning af vand, har en plan.

De vil runde milepælen på 100 millioner kroner i omsætning i år 2023, og til det har de brug for at sparke gang i salget for alvor.

Derfor har de netop indgået en aftale med en salgsagent, der skal sikre nye ordre både nationalt og internationalt.

Det oplyser Waturu i en selskabsmeddelelse.

Fokus på udlandet
Som eksempel arbejder agenterne på, at indgå aftale med en anerkendt international producent af vaskemaskiner, der ved brug af Waturus teknologi kan opnå en hurtigere vask, forbedret effektivitet og andre fordele.

Et andet eksempel er en producent med internationalt salg af nødbrusere, der ved brug af Waturus teknologi kan sikre rent og tempereret vand til skylning i forbindelse med en ulykke.

Salgsagent-aftalen sikrer at flere agenter, aktivt og uden faste omkostninger for Waturu, arbejder professionelt med at præsentere virksomhedens teknologi for internationale OEM samarbejdspartnere. Dette vil muliggøre internationale salgsaftaler for Waturu.

Salgsagent-aftalen forventes at skaffe minimum to aftaler med virksomheder med internationalt salg inden 31.12.2020. 

Aftalen er gældende i fem år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.484