23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Bundlinje gange 13: Målerproducent tjener fedt på svovl-lov

Annonce

En ny lov om udledning af svovl – eller rettere; mindre udledning af dette – har sat gang i hjulene hos Green Instruments A/S i Brønderslev.

Her laver man anlæg, der måler skibes udledning af svovl i udstødningsrøgen.

Ny lovgivning påbyder rederier, at alle fragtskibe fra årsskiftet enten skal have et anlæg, der renser røgen for svovlpartikler, eller at skibet sejler på svovlfattigt brændstof.

Annonce

Og her kommer Green Instruments A/S ind i billedet, skriver Nordjyske.

- Vi er rigtig gode til at fremstille den del af anlægget, der måler på udledningen af svovl, siger direktør og medindehaver af Green Instruments A/S, Oluf Sigh.

Mere end 10-dobling af overskuddet
Og der må være noget om snakken. I hvert fald har virksomheden øget sin bundlinje fra 1,7 millioner kroner i 2017 til 22,7 millioner i regnskabet for 2018. Det svarer til mere end en 13-dobling på blot ét år.

Annonce

En del af overskuddet blev sat ind på virksomhedens egenkapital, der i perioden voksede fra 15,4 millioner kroner til 34,2 millioner kroner.

Samler trådene
Green Instrument får produceret anlæggets komponenter hos underleverandører, men står selv for samlingen af anlægget, fortæller Sigh.  

Annonce

I 2017 havde virksomheden 23 ansatte. Det er i dag vokset til 75, og Oluf Sigh har en klar forventning om, at tallet stiger yderligere inden for nærmeste fremtid, skriver mediet.

Faktisk går det så godt, at Brønderslev-virksomheden på den anden side af nytår kan tage nye 1900 kvadratmeter produktionsareal i brug.

Annonce
Green Instruments A/S
mio. kr. 2018 2017
Bruttofortjeneste 47,7 14,7
Driftsresultat 29,4 2,4
Resultat før skat 29,2 2,2
Årets resultat 22,8 1,7
Egenkapital 34,2 15,4
Regnskabsåret blev afsluttet 31.05. 2018.
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|