23948sdkhjf

Nyt AI-laboratorium skyder op i Lyngby

Danmark har fået et nyt laboratorium, der skal dykke ned i kunstig intelligens og andre former for digital teknologi.

Laboratoriet har fået navnet DTU Skylab Digital og har allerede landet første projekt, hvor studerende skal dykke ned i brugen af kunstig intelligens (AI) i klinisk arbejde på hospitaler i samarbejde med Region Hovedstaden.

Det skriver DTU på deres hjemmeside.

- DTU har mange dygtige udviklere blandt de studerende. Vores opgave er at løfte dem ind i konkrete samarbejder med virksomheder, hvor de kan udvikle digitale løsninger. Det skaber innovation i virksomhederne og åbner for, at de studerende kan få vejledning, eller måske ligefrem ansættelser i erhvervslivet i forlængelse af projekterne, siger innovationsmedarbejder og leder af DTU Skylab Digital Ben Cahill til DTUs eget site.

Et andet projekt på tegnebrættet er blockchain-teknologi målrettet fødevaresektoren for at opspore svindel med fødevarer – et projekt som studerende efterhånden er ved at gå i gang med.

DTU Skylab Digital er pt ved at flytte ind i DTUs eksisterende Skylab, som er blevet udbygget til lejligheden.

I forvejen har DTU Skylab Food, Skylab Funding og Skylab Business Club. 

Kilde: https://www.dtu.dk/nyheder/2019/10/dtu-a...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078