23948sdkhjf

Sensor-direktør skifter job

Direktør for sensorproducenten Senmatic, Mads Sckerl, har fået nyt job.

Han skal nu lede målerproducenten Kampstrups vandforretning, der står for udvikling og salg af intelligente vandløsninger og services verden over. 

Det oplyser Kamstrup i en pressemeddelelse.

- Vi skal øge vores fokus på vores globale aktiviteter, og Mads er en erfaren leder, der tidligere har været ansvarlig for at internationalisere virksomheder. Efter flere år i udlandet kommer han med en stor indsigt og erfaring, som vi har brug for til at udvikle vores forretning globalt og fortsætte den positive fremgang, vi oplever med vores vandløsninger i øjeblikket, siger Kim Lehmann, CEO i Kamstrup.

Vandspild & lækager
En af Mads Sckerls primære opgaver bliver at udvikle og sikre udbredelse af de af Kamstrups løsninger, der kan optimere vandforsyningen og identificere lækager, som nogle steder i verden er skyld i et vandspild på mere end 50 pct.

Den nye direktør ser frem til udfordringerne og ser et stort potentiale i digitalisering af vandforsyningen.

- Hvis vi hele tiden arbejder med at udvikle løsninger og services, hvor vandforsyninger rundt om i verden får en dybere og mere detaljeret indsigt i deres distributionsnet, kan vi gøre en kæmpe forskel for mange samfund og særligt de steder, hvor vand er en knap ressource. Den opgave er meget vigtig, siger Mads Sckerl.

Mads bytter med Per
Mads Sckerl overtager direktørjobbet efter Per Trøjbo, som har haft det overordnede ansvar for Kamstrups vandløsninger. Efter mange succesfulde år har Per ønsket at vende tilbage til at have fuld fokus på at styrke og opbygge stærke relationer til nuværende og potentielle kunder.

Per bliver fremover global salgsdirektør for Kamstrups vandløsninger.

Ud over jobbet i Senmatic har Mads Sckerl blandt andet 10 års erfaring fra Grundfos, hvor han gennem fire år var bosiddende i Shanghai. 

Artiklen er en del af temaet Navne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117