23948sdkhjf

NKT sætter - måske - Photonics til salg

I torsdagens kvartalsregnskab offentliggjorde NKT, at man sætter en proces i gang, hvor man vil se på ”strategiske alternativer” for datterselskabet Photonics.

- I dag igangsætter vi en afsøgning af de strategiske alternativer for NKT Photonics for at optimere den værdiskabelse, vi mener forretningen har. Det er nu det rette tidspunkt for en sådan proces for at positionere NKT Photonics til langsigtet vækst og for at understøtte, at vi nedbringer gældsandelen på NKT A/S’ balance, siger bestyrelsesformand for NKT, Jens Due Olsen, i en kommentar.

I kvartalsregnskabet fastslår NKT dog, at der ikke er fastsat nogen tidsramme, og at man heller ikke har besluttet sig for nogen bestemt transaktionsform.

Photonics havde i tredje kvartal en omsætning på 16,7 mio. euro (124,8 mio. kr.), svarende til en stigning på 10 pct. sammenlignet med året før. Ebitda blev mere end fordoblet fra 1,5 mio. euro (11,2 mio. kr.) til 3,9 mio. euro (29,2 mio. kr.).

På den baggrund præciseres forventningerne til 2019 som helhed. Nu forventes en organisk omsætningsvækst på cirka 10 pct. mod tidligere 15-20 pct., og ebitda-marginen forventes at blive i den høje ende af det tidligere udmeldte spænd på cirka 15-20 pct.

NKT Photonics
mio. euro 3. kvartal 2019 3. kvartal 2018
Nettoomsætning 16,7 15,2
Resultat af primær drift (ebit) 1,8 0,0
Resultat før skat 2,1 -0,4
Årets resultat 1,7 -0,2
Antal ansatte 380 348
Regnskabsåret blev afsluttet 30. september 2019
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094