23948sdkhjf

Flere millioner til Daniamant-ejer

NTR Holding – der fungerer som moderselskab for blandt andre Daniamant – opjusterer med regnskabet for tredje kvartal af 2019 forventningerne til året som helhed.

- NTR Holding koncernen forventer i 2019 en omsætning i niveauet 85 mio. kr. mod tidligere i niveauet 80 mio. kr. Der forventes nu et resultat af fortsættende aktiviteter før skat på noget over 7 mio. kr. mod tidligere 5-7 mio. kr., skriver direktør Ole Mikkelsen i forbindelse med delsårsrapporten for tredje kvartal af 2019.

NTR Holding koncernen består af NTR Holding A/S, NTR Invest A/S, R+S Baugesellschaft og Daniamant. Sidstnævnte udvikler sikkerhedslys til redningsveste, redningsflåder og redningskranse samt elektroniske produkter til den maritime sektor.

Trodser hård konkurrence
Og det er en god forretning, hvis man skal tro delårsrapporten, selv om markedet er præget af en stor prismæssig konkurrence og en presset shippingbranche.

- Daniamant har i regnskabsårets første tre kvartaler haft en højere indtjening end forventet ved årets start. Alle tre produktområder, Safe People, Safe Systems og Safe Sailing, har påvirket positivt i forhold til budget. Markedsandelen for redningslys fastholdes, og den prismæssige konkurrence søges kompenseret via fokus på kvalitet og omkostninger, optimering af produktionsprocesser samt fortsat produktudvikling, skriver direktør Ole Mikkelsen.

Læs hele delårsrapporten for NTR Holding her.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094