23948sdkhjf

Mekoprint-familien sælger fra - igen

Erland Kold, der er anden generation af familien bag Mekoprint, har solgt sine aktier i firmaet.

En af køberne er bestyrelsesformand, der ikke er en del af familien, Jan Vestergaard Olesen, der i forvejen sad på tre procent af aktiebeholdningen.

Han ejer nu fem procent af Mekoprint. Den anden køber er Sameer Kalra, en privat investor, der har direktionserfaring fra blandt andet Aalborg Industries.

Det oplyser Mekoprint i en pressemeddelelse. 

En ændret ejerstruktur
Frasalget er en del af, hvad Mekoprint omtaler som ’en åbning af virksomheden’, som blev sat i gang sidste år.

Mekoprint har siden starten i 1954 været en familieejet virksomhed, men startede i 2018 en proces med at ændre ejerstrukturen ved at sælge andele til eksterne interessenter.

Efter frasalget af Erland Kolds andel, er de resterende 90 procent fortsat i familien. 80 procent står i et tredje generations holdingselskab med navn “Samek,” og 10 procent står hos Elsebeth Kold, der er anden generation i familien. 

- Majoriteten i Mekoprint skal fortsat ligge i familien, men det er en stor styrke at knytte stærke eksterne kræfter tæt til virksomheden. Samtidigt giver det også en ekstra dimension at skulle indfri forventninger til eksterne investorer, som også har lagt hånden på kogepladen i tillid til virksomhedens medarbejdere, kunder og udviklingspotentiale, siger Anders Kold, der er administrerende direktør i Mekoprint. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.897