23948sdkhjf

Ny millioninvestering: Robotvirksomhed udvider ejerkredsen

Den fynske robotproducent Blue Ocean Robotics har fået tilført en kapitalindsprøjtning på 80 millioner kroner fra et hold af danske investorer.

Hermed træder en række fynske erhvervsfolk ind i ejerkredsen bag den fynske robotproducent.

Det oplyser Blue Ocean Robotics i en pressemeddelelse.

Der er tale om Steen Haustrup fra emballagevirksomheden Plus Pack, Bo Stæremose fra Juliana Drivhuse samt holdingselskabet bag Micro Matic C.C Nielsen Holding.

Desuden er Lars Terney fra Nordic Capital også trådt ind i ejerkredsen som privat investor. 

- Vi er særdeles glade for, at vores nu større og dedikerede investorkreds ser sund fornuft i at stille arbejdskapital til rådighed for vores heftige ekspansion, medarbejdervækst og fortsatte kommercielle opbygning. Interessen for vores servicerobotter accelerer nemlig langt hurtigere, end vi havde turdet håbe, fortæller Claus Risager, CEO i Blue Ocean Robotics.

Øremærket udvikling
De 80 millioner kroner er øremærket fortsat udvikling og vækst i Blue Ocean Robotics, der udvikler servicerobotter til blandt andet sundhedssektoren, byggeriet og landbruget.

Det er ikke første gang, at Blue Ocean får tilført kapital. I 2016 og 2018 lagde investorer hhv. 50 og 100 millioner i virksomheden.

Blue Ocean Robotics beskæftiger omkring 100 medarbejdere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11