23948sdkhjf

Demant, Nilfisk og Widex: Radarproducent udvider bestyrelsen

Radarproducenten Weibel Scientific har indlemmet tre nye medlemmer i bestyrelsen for at sætte turbo på virksomhedens vækststrategi.

Der er tale om erfarne kræfter fra branchen i form af tidligere administrerende direktør i Widex og Nilfisk, Jørgen Falkebo Jensen, tidligere direktør i Saab, Gunilla Fransson, og Senior Vice President R&D i Demant, Finn Möhring.

Det oplyser Weibel Scientific i en pressemeddelelse

- Jeg er meget stolt over, at vi kan tiltrække så erfarne profiler til vores bestyrelse. Det er som at tage en trøje på, som egentlig er alt for stor. Men den bliver snart fyldt ud. Vi har formået at skabe solid vækst de sidste år, og Weibel er nu for alvor på vej op i en anden liga, hvor vi skal skrue yderligere op for både professionalisme og muskler for at vinde de globale markeder, hvor vi har et teknologisk forspring, siger Thomas Øiseth Munkholm, bestyrelsesformand og ejer af Weibel Scientific.

To år med vækst
Weibel har de seneste år udvidet produktporteføljen, vundet mange store kontrakter og øget antallet af medarbejdere med mere end 50 procent i løbet af de seneste to år.

Nu sætter virksomheden yderligere skub på vækststrategien, blandt andet ved at satse mere på det voksende marked for operationelle radarer, særligt radarer til overvågning af droner.

- Her er en stærk bestyrelse helt afgørende. De skal hjælpe os med at intensivere væksten, samtidig med at vi holder fast i vores entreprenante tilgang til, at alt kan lade sig gøre, siger Thomas Øiseth Munkholm.

Weibels bestyrelse på nu syv medlemmer består desuden af Weibels ejere, Thomas Øiseth Munkholm og Tina Munkholm Larsen Møller, tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen og Carsten Jensen, ejer og administrerende direktør i CKJ Steel.

  • Om Weibel Scientific
    Weibel Scientific A/S udvikler og producerer højteknologiske radarer til brug i rumforskning, flyindustri, forsvar samt missilforsvar. 
  • Den danskejede virksomhed har siden 1977 leveret flere end 4.500 radarer til 40 lande.
  • Weibel har hovedkvarter i Allerød og beskæftiger mere end 160 medarbejdere.

Artiklen er en del af temaet Navne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08