23948sdkhjf

Nordelektro søger komplicerede installationer

Nordelektro satser målrettet på teknisk facility management med en ny digital platform som afsæt. Og det handler hverken om rengøring eller kantinedrift, men om service af teknisk komplicerede installationer.

Ud fra devisen ”én løsning, én tekniker” har Nordelektro udviklet konceptet ”Multiservice”, der tilbyder kunden at samle drift og vedligehold af samtlige tekniske installationer hos Nordelektro.

Multiservice er i løbet af få år udviklet fra ingenting til over 50 kunder. I 2019 er nye kunder som butikscentret Shoppen i Aalborg, pumpeproducenten SVANEHØJ Danmark og NORDJYSKE Medier kommet til.

Digitalisering er løsningen

- Rent driftsmæssigt er Multiservice-konceptet meget komplekst at håndtere, fordi vi arbejder individuelt med kunderne og inddrager medarbejdere på kryds og tværs af fagområder, siger Nordelektro-direktør Hans Peter Andersen.

- Den udfordring løser vi med vores nye digitale platform, som gør os i stand at håndtere et stigende antal kunder og endnu mere komplekse anlæg. Vi kommer i stigende grad til at arbejde struktureret med data som led i det forebyggende arbejde ude hos kunderne.

Nordelektro har netop offentliggjort årsregnskabet for 2018/19, hvor virksomheden vokser med 8 procent på toplinjen, mens resultatet før skat var på 1,8 mio. kroner.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.064