23948sdkhjf

Efter 18 svære måneder: Computergigant øger igen omsætningen

For første gang i halvandet år melder den amerikanske it-koncern   IBM   om fremgang i omsætningen.
Den amerikanske it-gigant   IBM   havde en stærk afslutning på regnskabsåret, og det udmøntede sig i et bedre end forventet driftsoverskud i fjerde kvartal.

Det viser koncernens regnskab tirsdag, skriver Bloomberg News og nyhedsbureauet Reuters.

IBM landede i perioden et driftsoverskud per aktie på 4,71 dollar, mens omsætningen nåede op på 21,8 milliarder dollar. Det er 0,1 procent mere end året før. Men den marginale fremgang i omsætningen er den første for IBM i halvandet år.

- Vi sluttede 2019 med en stærk udvikling og vendte tilbage til overordnet omsætningsvækst i kvartalet anført af en accelereret udvikling i cloud, udtaler Ginni Rometty, administrerende direktør i IBM, i regnskabet.

Omsætningen i IBM's cloud-forretning steg 21 procent til 6,8 milliarder dollar i forhold til samme kvartal året før. Det er omsætningsrekord for forretningsenheden.

Topchef Ginni Rometty har de seneste år forsøgt at dreje koncernens fokus mere over mod cloud-forretningen. Blandt andet ved at opkøbe andre virksomheder, skriver Reuters.

Forventningerne til driftsoverskuddet i 2020 lyder på "mindst" 13,35 dollar per aktie. Det er en smule bedre end analytikere havde regnet med. Udmeldingen var med til at løfte aktiekursen med cirka tre procent på Wall Street.

Kilde: /ritzau/

Læs mere om: IBM
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141