23948sdkhjf

Huawei Danmark får ny direktør

Den danske afdeling af Huawei, Huawei Consumer Business Group Danmark, har fået ny direktør.

Der er tale om kinesiskfødte Lin Yin, der kommer med ledelseserfaring fra blandt andet Huawei-afdelinger i Italien og Tyskland.

Han sætter sig i chefstolen for Huaweis danske afdeling for smartphones, tablets, wearables og andre forbrugerprodukter.

Det oplyser Huawei i en pressemeddelelse. 

En af Lin Yins hovedopgaver bliver at tiltrække flere app-udviklere til Huaweis egen platform, Huawei App Gallery, der har mere end 270 mio. månedlige brugere. Og så skal kendskabet til Huaweis produktportefølje styrkes blandt de danske forbrugere.  

Erfaring fra Italien og Tyskland
Lin Yin kom til Danmark i maj 2019 i en stilling som Vice Country Manager. Derudover har han siden 2010 bestredet en lang række ledende stillinger, blandt andet som Director of Huawei Consumer Business Group i Italien og før det som Head of Huawei Germany Automotive-afdeling i Tyskland.

Før Lin Yin kom til Huawei har han arbejdet som Regional Manager hos Sony China og som Sales Manager hos LG Display China. Han har en MBA fra Sichuan University og en bachelor fra South China University of Technology.

Huawei har mere end 9.900 medarbejdere i Europa – hvoraf 1.200 arbejder i R&D. Virksomheden har i alt 18 R&D centre i otte europæiske lande.

Artiklen er en del af temaet Navne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078