23948sdkhjf

500.000 opkoblinger: Nordjyder runder milepæl i bygge-branchen

Den nordjyske teknologi-virksomhed Trackunit nærmer sig en milepæl.

Inden længe rammer virksomheden maskine nummer 500.000, der er koblet op på Trackunits teknologi, der giver mulighed for at indsamle og analysere driftsdata i byggeriets maskiner.

- Når vi snart runder 500.000 maskiner, der er koblet op på vores teknologi, ser vi det som et klart tegn på, at vi har ramt en nerve i markedet.(…) Vi har kun skrabet overfladen, så vi forventer, at væksten vil fortsætte, da markedet vil gennemgå en betydelig udvikling de kommende år, siger Søren Brogaard Jensen, kommerciel direktør i Trackunit i en pressemeddelelse. 

Trackunit har udviklet en hard- og software, der kan kobles på byggeriets maskiner og registrere blandt andet drift, nedetid og maskinen rent fysisk befinder sig på byggepladsen.

Pointen er at bygge broer mellem maskinproducenten til operatøren på byggepladsen og gøre det muligt at effektivisere arbejdsgangene i byggeriet, tilføjer han.

Fordoblet staben
Trackunit gik for alvor til markedet i 2016 og har siden fordoblet medarbejderstaben fra 100 til 200. I samme periode har virksomhedens portefølje ændret sig og strakt salget ud over Danmarks grænser.

Og virksomheden skal videre endnu – især drevet af et marked med fart på.

- Vi går et årti i møde, hvor det eneste vi kan vide os sikre på er, at vi som virksomheder må være mere bevægelige og tilpasningsdygtige end nogensinde før. Vores produktportefølje ændrer sig løbende, og allerede i dag ser den anderledes ud end for to år siden, siger Søren Brogaard Jensen og fortsætter:

- Sådan er det, og sådan skal det være i en tid, hvor markedets forventninger ændrer sig i takt med, at de teknologiske muligheder øges med stigende hastighed hver eneste dag, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062