23948sdkhjf

Vestager vil tæmme it-giganter med stor datastrategi i EU

Europa halter efter de store amerikanske it-giganter, og prisen er tab af indflydelse og kontrol.

En datastrategi skal sætte en stopper for den udvikling, og Europa skal placere sig i førersædet. Det er budskabet fra EU-Kommissionen anført af næstformand Margrethe Vestager.

EU-kommissæren fremlægger onsdag strategien, der "dækker alt fra sikkerhed, kritisk infrastruktur og digital uddannelse til demokrati og medier". Lovforslag ventes senere.

- Jeg vil have et Europa, der reflekterer det bedste i Europa. Åbent, retfærdigt, forskelligartet, demokratisk og selvsikkert, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Med den ny datastrategi vil EU-Kommissionen sikre, at man i Europa samler og udnytter borgerdata til fordel for borgere, virksomheder og det offentlige.

Strategien er også et opgør med de få - især amerikanske - it-giganter, som i øjeblikket sidder tungt på big data.

- Teknologi skal virke for mennesker - og ikke den anden vej rundt, siger Vestager.

- Det er lettere at opnå, hvis man i Europa både former og styrer denne teknologi på egen hånd.

Den danske kommissær fremhæver, at målet er, at enhver borger og alle virksomheder får "en rimelig chance for at drage fordel af digitaliseringen".

Fundamentet for at udnytte data i EU er et indre marked for data. Der skal vedtages regulering med tydelige og retfærdige regler. Disse skal sikre beskyttelse af persondata, rettigheder for forbrugere og konkurrence.

EU's kommissær for det indre marked Thierry Breton, som præsenterer planen sammen med Vestager, fremfører, at EU har alt, hvad der skal til for at blive førende i en datadrevet økonomi.

- Vore samfund genererer meget store mængder data fra industrien og fra offentlige data.

- Jeg ønsker, at europæiske virksomheder skal bruge disse data til at skabe værdi, siger Breton.

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094