23948sdkhjf

Nordjysk IoT-virksomhed hæver omsætningen med ni millioner kroner

Aalborg-virksomheden Seluxit, der udvikler IoT-teknologi, har haft fart på første halvår af regnskabsåret 2019/2020. Det viser det halvårsregnskab, som virksomheden for nyligt har offentliggjort.

Tallene viser, at Seluxit har øget omsætningen fra knap fem millioner kroner i første halvår af 2018/19 til nu 14,9 millioner kroner i første halvår 2019/20.

- En af de helt store ting i halvåret er, at vi har solgt mere end 100.000 radiomoduler til elmålere til Tysklands næststørste elselskab, siger administrerende direktør i Seluxit Daniel Lux.

Samarbejdet med tyskerne har stået på i en årrække, men den store kunde er begyndt at lægge flere og flere ordrer hos Aalborg-virksomheden, blandt andet fordi det tyske marked stiller høje krav til sikkerhed, ensartethed og dokumentation.

- Vi har arbejdet med dem siden 2009, og vi har bevist, at vi kan levere god kvalitet og høj sikkerhed, hvilket har skabet stor tillid til Seluxit, siger Daniel Lux.

Ny salgsdirektør
Virksomheden opgraderede i april 2019 virksomheden med en salgsdirektør, og det har haft en positiv effekt på virksomhedens vækst, fortæller direktøren.

- Vi er i dialog omkring mange nye innovationsprojekter, men salgsprocessen kan ofte være lang fra den første kundekontakt til en aftale er indgået. Den øgede fokus på salg er således en udvikling, vi stille og roligt begynder at se effekten af, siger Daniel Lux.

Et af resultaterne af salgsdirektørens arbejde er den aftale, som netop er indgået med Hjerteforeningen omkring udvikling af overvågningsløsning til hjertestarterne i Danmark. En aftale som er lavet i et samarbejde med Telenor, som leverer mobilt internet til de Seluxit udviklede overvågningsenheder, således at hjertestarterne kan overvåges via Seluxit’s Cloud-baserede IoT system. Første del af leverancen leveres til maj, fortæller Daniel Lux.

- Han har også været fokuseret på at få kontakt til flere nye kunder, så det er noget vi regner med vil give pote fremadrettet, siger Daniel Lux.

Forventer stadig minus
Selvom der omsættes for ni millioner mere i Aalborg virksomheden, er der dog stadig minus på bundlinjen.

Ganske vist et minus, der er blevet en halv million kroner mindre siden sidste år; i år hedder resultatet efter skat -1,4 millioner kroner mod 1,9 millioner kroner i H1 af regnskabsåret 2018/19.

I hele regnskabsåret 2018/19 endte resultatet efter skat på  -4,3 millioner kroner.

For regnskabsåret 2019/20 forventer virksomheden et resultat efter skat omkring -5 millioner kroner.

- Vores salg af radiomoduler er periodeafhængigt. Hvis salget sker i juli måned, så tæller det først med i næste regnskabsår, og omvendt såfremt ordre kommer ind tidligere end forventet, så kan det have en en positiv effekt på indeværende regnskabsår.

Seluxit blev stiftet i 2006 af Daniel Lux og Morten Pagh Frederiksen. 

Seluxit
mio. kr. H12019/20 H12018/19
Nettoomsætning 14.2 5,0
Bruttofortjeneste 3,3 2,0
Resultat før skat -1,8 -2,0
Årets resultat -1,4 -3,4
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019
Seluxit hjælper kunder med at forbinde deres produkter til Internettet og derigennem åbne for nye indtjenings/forretningsmuligheder.
Firmaet har udviklet en komplet IoT infrastruktur løsning, med standard hardware og software komponenter, som muliggør en hurtig implementering af kundernes IoT løsninger.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125