23948sdkhjf

DTU fik medaljer med hjem fra international robotdyst

DTU har fået både anden og tredjepladsen ved den internationale robotkonkurrence MBZIRC, der netop er blevet afholdt i Abu Dhabi.

Læs også: Hun er ny bestyrelsesformand på DTU

- Jeg er meget tilfreds med vores indsats, der dokumenterer, at vi er med helt i front på DTU, siger professor Ole Ravn, DTU Elektro, der har stået i spidsen for holdet på otte studerende og fem forskere.

DTU er det eneste danske universitet, der har deltaget i konkurrencen. De var oppe imod hold fra universiteter i Tyskland, Schweiz og Sydkorea. 

Det oplyser DTU i en pressemeddelelse.

Opgaver afspejler fremtidens brug af robotter
Konkurrencen bestod af i alt tre forskellige challenges, der afspejler opgaver, robotter tiltænkes at løse i fremtiden. Det er i to af disse challenges, at DTU har fået metal med hjem til Danmark. 

Læs også: Fire danske universiteter i fint europæisk selskab

Alle tre opgaver indebar, at deltagerne anvendte en kørende robot og fire droner, der skulle arbejde sammen om på egen hånd at løse opgaverne.

I den ene challenge skulle de slukke ilden i en model af et højhus. Det skete ved først med varme-sensorer at lokalisere de steder i huset, hvor det brændte og derefter sprøjte vand på flammerne. Robotterne kommer ind ved enten at køre gennem døren eller flyve ind ad vinduerne. Alt sammen uden nogen menneskelig betjening.

- Det var nogle meget komplekse opgaver, arrangørerne havde stillet, som krævede god forberedelse og finpudsning i løbet af konkurrencen, siger Ole Ravn.

DTU deltog også i MBZIRC konkurrencen, da den sidst blev afholdt i 2017. Dengang fik universitetet en anden plads i en af konkurrencens challenges.

Den samlede vinder af MBZIRC robotkonkurrencen blev Czech Technical University
i Prag i samarbejde med University of Pennsylvania og New York University.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094