23948sdkhjf

Sydjysk elektronikvirksomhed jagter ansatte

Mens andre virksomheder må nedlægge stillinger i denne corona-tid, er der andre boller på suppen hos CS Electric. Her søger man aktuelt fire ny ansatte til virksomheden i Esbjerg.

Det skriver Jydske Vestkysten.

- Det er jo ikke sådan, at corona-situationen ikke påvirker os som virksomhed. Vi har eksempelvis udfordringer med at få teknikere rundt i en lukket verden. Men vi har en målsætning om, at situationen ikke skal koste os medarbejdere. Vi sætter barren højt og handler efter det mindset, som har gjort, at virksomheden lige nu er i en særdeles positiv udvikling, forklarer Michael L. Madsen, Chief Business Development Officer hos CS Electric.

Virksomheden leverer komponenter til blandt andet automations- og robotteknologi samt elbranchen.

Sidste år voksede virksomheden fra 45 til 65 medarbejdere, og det er den tendens, man gerne vil trække ind i 2020.

Kilde: https://jv.dk/artikel/esbjerg-firma-hyre...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079