23948sdkhjf

Deif donerer 6.000 mundmasker til Skive Kommune

Virksomheden Deif har netop doneret 6.000 mundmasker til Skive Kommune.

De er hentet hos virksomhedens kunde vindmølleproducenten Goldwind i Kina.

- Vi har arbejdet tæt sammen med Goldwind igennem de seneste fem år, hvor vi har leveret pitch- og styresystemer til deres største vindmøller. Det tætte forhold illustreres nu yderligere ved denne gestus overfor Deif og Danmark, og understreger den omsorg og støtte der er i vores samarbejde, siger Christian Nielsen, der er Senior Vice President for Sales & Business Areas hos Deif til Skive Folkeblad.

Kommunen havde via et Facebook opslag efterlyst værnemidler, og det var altså det opslag, som Deif nu har reageret på.

- Det er helt fantastisk, at vi i sådan en situation kan mærke den velvilje og opbakning også fra det lokale erhvervsliv. Det er jo hele vejen rundt – lige fra den lille frisørsalon, der har givet os nogle kasser med handsker, til håndværkere og så Deif med de mange masker. Det er vi meget, meget taknemmelige for, siger Jan Lund-Andersen, der er direktør i Kultur- og Familieforvaltningen i Skive Kommune og talsmand for kommunens krisestab.

Mundmaskerne fra Deif og øvrige donerede værnemidler skal bruges på pleje- og ældreområdet, på bosteder, og nu også på skole- og dagtilbudsområdet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078