23948sdkhjf

Daniamant-ejer vokser pænt i første kvartal - men ser allerede afmatning

NTR Holding, der blandt andet ejer den maritime rednings- og kommunikationsudstyrsvirksomhed Daniamant, kommer styrket gennem første kvartal.

Både top- og bundlinje vokser - med henholdsvis 13,9 pct. og 27,8 pct. i forhold til samme periode sidste år. 

Således omsatte NTR Holding for i alt 26,3 mio. kr. og tjente 2,3 mio. kr. efter skat. 

Udviklingen er "i overensstemmelse med forventningerne ved regnskabsårets start", fremgår det af ledelsesberetningen. 

Fastholder forventninger trods usikkerhed
I regnskabet påpeger NTR fortsat de prismæssige udfordringer i forhold til konkurrence samt en generelt presset shippingbranche.

Disse problemer er ikke blevet mindre af coronakrisen, som har lagt en dæmper på efterspørgslen. Men det er endnu for tidligt at justere forventningerne til hele året.

"Eventuel negativ påvirkning af covid-19-pandemien er ikke medregnet i koncernens forventninger til 2020, da den økonomiske indvirkning heraf ikke kan opgøres på nuværende tidspunkt. I 1. kvartal 2020 er omsætnings- og aktivitetsniveauet ikke væsentligt påvirket, men koncernen ser nu en afmatning i markedet, hvilket forventes at påvirke 2. kvartal 2020 negativt," står der i ledelsesberetningen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109