23948sdkhjf

Hurtigtvoksende Riantics skifter navn

Det er snart fire år siden, at Riantics i Arden ved Aalborg blev opkøbt af tyske Körber AG. Dengang hed virksomheden Qubica og beskæftigede 86 medarbejdere. I dag er der næsten 160 ansatte på lønningslisten, og kundeporteføljen er blandt andet udbygget med globale giganter som Coca Cola samt en af verdens allerstørste virksomheder inden for Fast-Moving Consumer Goods (FMCG).

Men ambitionerne i den danske teknologivirksomhed stopper langt fra her. I løbet af de næste fire år skal omsætningen fordobles, og første skridt på vejen er et navneskifte. Sammen med 11 andre Körber-ejede virksomheder tager Riantics nu moderselskabets navn som led i etableringen af en ny Körber Supply Chain-division med over 2.300 fagfolk inden for logistik. Det er et strategisk skridt, som CEO i Riantics, Hans-Henrik Jensen, har store forventninger til:

- Selv om vi her i Arden tilbyder en unik teknologi, der er ’top-of-the-line’ på markedet, må vi også erkende, at vi i en global kontekst er en lille virksomhed. Med et fælles brand får vi langt større gennemslagskraft i et marked, som konstant er under forandring. Körber har de senere år investeret markant i at samle en portefølje af stærke supply chain-teknologier og står i dag enormt stærkt i forhold til at imødekomme kundernes behov for samlede logistikløsninger, siger Hans-Henrik Jensen.

Produktudvikling som løftestang
Körbers opkøb af Riantics er et godt eksempel på, hvordan den rigtige investor kan accelerere udviklingen i en virksomhed og forløse et stort potentiale. Körber er kommet ind med stærke kompetencer inden for supply chain-teknologi og en ambitiøs, langsigtet strategi med fokus på videreudvikling af Riantics’ Layer Picker – en patenteret robotløsning, der kan pakke forskellige typer af varer på den samme palle ved hjælp af sensorer, kunstig intelligens og vakuum-teknologi. Riantics har siden Körbers indtog etableret en R&D-afdeling med 12 ansatte og bruger i dag 3-4% af sin omsætning på produktudvikling. 

- Med Körber i ryggen har vi haft mulighed for at prioritere produktudvikling i et helt andet omfang end tidligere, og det er kraftigt medvirkende til, at vores ordrer er vokset markant i både antal og størrelse. Vi er snart klar til at præsentere et nyt, banebrydende produkt, som i kombination med Layer Pickeren vil sætte nye standarder for automatisering af kompliceret varehåndtering, siger Hans-Henrik Jensen.

Sideløbende har Riantics arbejdet på at styrke sit organisatoriske fundament og er nu klar til at tage de næste skridt på vækstrejsen – som det skandinaviske brohoved i et nyt Körber Supply Chain. Selskabet vil i det nye setup blandt andet varetage det overordnede salgsansvar for Körbers logistik-forretning på vegne af de 12 søsterselskaber i Norden, Storbritannien og Benelux-landene. Ansvaret for salget af Layer Picker-løsningerne på globalt plan vil også fortsat ligge i Arden. Her knytter Hans-Henrik Jensen ikke mindst store forventninger til det nordamerikanske marked, hvor behovet for automatisering er enormt. Riantics etablerede i 2018 en afdeling i Pittsburgh, Pennsylvania, og henter allerede i dag 25-30 % af sin samlede omsætning fra kunder i USA.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079