23948sdkhjf

Har sagt farvel til hver fjerde: Hydac vender minus til plus

Den fynske elektronikvirksomhed Hydac har vendt et underskud på knap to millioner kroner til et overskud på lige over tre millioner kroner fra 2018 og 2019.

Helt præcist er underskuddet på 2,2 millioner kroner før skat blevet afløst af et overskud på 4,3 millioner kroner før skat på det ene regnskabsår.

Ledelsen i Hydac har ikke ønsket at kommentere regnskabet overfor Electronic Supply. Redaktionen ville ellers gerne have hørt, hvad der ligger bag det øgede overskud.

Men i ledelsesberetningen fremgår det, at overskuddet er hævet blandt andet med grund i reduktioner i medarbejderstaben.

”...det [lykkedes] at reducere personaleomkostningerne med 26,8% hvorved årets resultat som forventeligt steg fra -1.9 mio. DKK til 4.3 mio. DKK.”

I samme periode er nettoomsætningen faldet fra 195 millioner til 181 millioner kroner, hvilket ledelsen i regnskabet betegner som ”lidt mere end forventet” i ledelsesberetningen.

Hydac arbejder med produkter inden for hydraulik, kontrolteknologi, sensorer med mere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078