23948sdkhjf

GPV reddet af en kundekreds af blandede bolsjer

GPV er kommet godt igennem første kvartal 2020, trods den verserende corona-situation.

Det fremgår af det regnskab, der blev lagt frem torsdag.

Indtjeningen, EBITDA, er steget til 46 millioner kroner, mens omsætningen beløber sig på 718 millioner kroner.

Og det er blandt andet den blandede kundekreds, der har sikret GPVs styring gennem det corona-ramte kvartal. Det oplyser administrerende direktør Bo Lybæk i en regnskabsmeddelelse.

- Vores kunder er i krisesammenhæng en pose blandede bolcher. Nogle har høje vækstrater og øger deres omsætning hos os, mens andre nærmest ligger helt stille. Her har vi selvsagt en fordel, fordi vi ikke har indstillet produktionen efter nogle få, store produktgrupper og kunder, men er agile og hurtigt kan omstille os efter de kunder, der oplever vækst som følge af krisen, konstaterer Bo Lybæk videre.

Transportsektoren hårdt ramt
Han uddyber, at kunder indenfor transportsegmentet med særligt fokus på entreprenørmaskiner har været ramt hårdt af coronakrisen, mens GPVs kunder i medico-branchen har oplevet en markant vækst.

I industrien, som er den største aftager af GPVs produkter, tegner sig et mere blandet billede, hvor nogle industrikoncerner klarer sig godt, mens andre er hårdere ramt.

Suspenderer forventninger
Han siger supplerende, at GPV har et godt overblik over aktivitetsniveauet i 2. og 3. kvartal, men situationen kan stadig hurtigt ændre sig, og det er endnu for tidligt at sige noget præcist om 4. kvartal og dermed om forventningen til hele 2020.

Derfor er de hidtidige forventninger til hele året, der lød på en omsætning på 2,8 milliarder kroner og en indtjening (EBITDA) i intervallet 210-240 millioner kroner, foreløbig suspenderet:

- Vi har et fornuftigt overblik over coronakrisen, men det er for tidligt at sætte tal på den efterspørgselskrise, der venter forude. Men vi følger naturligvis situationen nøje og er klar til at reagere hurtigt og præcist, fortsætter han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08