23948sdkhjf

To elektronikgiganter på top 10 over største ansøgere til lønkompensation

På listen over de 10 danske virksomheder, der har søgt mest lønkompensation kommer Danfoss ind på fjerdepladsen, og Widex på niendepladsen.

Det viser tal, som DR har lavet på baggrund af oplysninger fra Erhvervsstyrelsen.

I alt har erhvervsstyrelsen godkendt lønkompensation til over 210.000 ansatte, og samlet er der udbetalt næsten 8,3 milliarder kroner i lønkompensation til danske virksomheder.

Det viser tal fra Erhvervsstyrelsen.

De største ansøgere er:

  1. SAS – 234,9 millioner kroner
  2. Københavns Lufthavne – 114,5 millioner kroner
  3. Bestseller – 66,1 millioner kroner
  4. Danfoss – 64,2 millioner kroner
  5. Scandic - 44,1 millioner kroner
  6. Gate Gourmet Denmark – 42,1 millioner kroner
  7. DFDS – 40 millioner kroner
  8. Magasin Du Nord – 38,8 millioner kroner
  9. Widex – 38,6 millioner kroner
  10. H&M – 33,6 millioner kroner

Danfoss var også med på den liste, der blev opgjort af DR i slutningen af april, mens det er første gang, at Widex optræder på listen. 

Om lønkompensationsordningen

Ordningen gælder for alle private virksomheder, der lever op til en række kriterier - blandt andet:

  • Ordningen gælder for private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af coronavirus/COVID-19, og som derfor står over for at varsle afskedigelser for minimum 30 pct. af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.
  • Virksomheden skal betale fuld løn til medarbejderne i kompensationsperioden. Staten refunderer virksomheden med 75 procent af den ansattes løn eller op til 30.000 kroner.
  • Medarbejderne skal afholde fem optjente feriedage, afspadseringsdage eller fridage uden løn i løbet af kompensationsperioden. Det gør sig dog ikke gældende for virksomheder, hvor der er aftalt lønnedgang i forbindelse med COVID-19.
  • Virksomheden, der modtager lønkompensation, må ikke fyre ansatte.

Ordningen om lønkompensation løber frem til 8. juni

Tallene er opgjort i uge 21. 

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/penge/top-10-h...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11