23948sdkhjf

Virtuel fodboldkamp fik verdenspremere i Aarhus

Torsdagens fodboldkamp mellem AGF og Randers FC blev ikke alene en af de første kampe på dansk jord siden før corona, men også en verdenspremiere på en kreativ måde at involvere publikum på hjemme fra sofaen.

Publikum har stadig ikke adgang til stadions, men AGF valgte alligevel at lade deres fans komme tæt på via den virtuelle platform Zoom.

- Det er på mange måder en historisk kamp, vi spiller mod Randers FC, fordi det bliver den første turneringskamp i lang tid. Det fejrer vi med et historisk digital initiativ, og vi er stolte over at være den første klub i verden, der afprøver det, sagde direktør i AGF Jacob Nielsen, da initiativet blev præsenteret i starten af maj.

- Nu ser det ud til, at vi desværre må undvære tilskuere i et stykke tid, så måske vi kan inspirere til et lignende initiativ hos andre klubber, der kan få glæde af det i den kommende tid, siger han.

Fælles Fodbold

  • Fælles Fodbold kalder AGF det nye store digitale initiativ.
  • Det krævede 23 mand at afvikle under kampen, og som er udviklet hen over de seneste måneder i samarbejde med Zooms eksperter indenfor den virtuelle møde-teknologi.

22 virtuelle stadionafsnit
I samarbejde med videoplatformen Zoom havde AGF sørget for en fælles tilskueroplevelse, så tilhængerne kunne dele oplevelsen med dem, de plejer at gå til fodbold med – bare hjemme fra sofaen.

Det skete på et slags virtuelt stadion, som man kunne hente en gratis billet til - og når kampen blev fløjtet gang, samledes de med andre, der havde indløst billet til samme virtuelle tribuneafsnit.

Der var 22 forskellige afsnit som man kunne vælge plads på - lige som på et almindeligt fodboldstadion.

Det vil sige, at Randers-fans kunne vælge et udebaneafsnit, den neutrale tilskuer kan vælge en neutral plads, og AGF-sæsonkortholderen kan vælge sin sædvanlige sektion, hvor kampen kunne opleves med fodboldkammeraterne.

Publikum med på stadion
Og det var ikke kun publikum, der kom tæt på grønsværen. Også spillerne fik en oplevelse af, at deres fans alligevel var med.

Midt for banen på Ceres Park i Aarhus blev der stillet skærme op, så spillerne kunne få syn for opbakningen hjemme fra størerne.

Kampen endte 1-1.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125