23948sdkhjf

Efter tabt millionordre: Nu ansætter Gomspace igen

2019 var et svært år for satellitproducenten GomSpace, der producerer teknologi til nanosatellitter og styresystemer til satellitter.

En tabt ordre på godt 440 millioner kroner fra en australsk virksomhed betød, at GomSpace måtte slanke organisationen sidste år.

Det skriver Nordjyske.

Men nu ser det ud til at gå den rette vej for GomSpace, der aktuelt har 10 ingeniørstillinger slået op.

- Sidste år kæmpede alle hårdt i virksomheden. Vi har følt os lidt i krisestemning og kigget misundeligt på andre virksomheder, der klarede sig godt. 

- Men så kommer vi ind i en coronafase, hvor flotte og veletablerede virksomheder stort set har mistet deres kunder over natten. Det har vi ikke. Vi får stadigvæk ordrer ind og hyrer fortsat ingeniører, siger Niels Buus.

Han fortæller, at de mange stillinger ikke er tiltænkt ét specifikt projekt, men en generel indsats for at komme igennem ordrebogen. 

Hovedparten af aktiviteten i GomSpace-koncernen foregår hos i selskabet GomSpace A/S, der ligger i Aalborg.

Kilde: https://nordjyske.dk/nyheder/erhverv/mis...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078