23948sdkhjf

Alexandra Instituttet henter ny chef hos Nets

Jens Kaas Benner er pr. 1. august ansat som ny labchef for Alexandra Instituttets afdeling i København. Han kommer senest fra en stilling som leder af Nets Innovation Hub, og før det har han været hos Danske Bank, konsulenthuset Edlund og Nokia.

Jens Kaas Benner har de sidste 20 år arbejdet med ledelse, strategi og forretningsudvikling baseret på ny teknologi inden for en lang række områder, herunder spil-, finans- og mobilbranchen.

Kommer fra Nets
Senest kommer han fra en stilling som leder af Nets Innovation Hub, som har til formål at skabe nye produkter og services for Nets. Her har han de sidste to år arbejdet med nye idéer, som ligger på kanten af det, som Nets arbejder med i dag. Det gælder fx mikrobetaling og biometrisk betaling, hvor man betaler via ansigtsgenkendelse.

- Da jeg startede hos Nokia var der en stor entreprenørånd – alt var muligt. Helt tilfældigt kom jeg med i teamet, der skrev Snake II. Det var sjovt, fordi det er et spil, som alle folk har en holdning til, og på den måde bliver brugerfeedbacken meget nærværende, siger han i en pressemeddelelse.

Det er især den tværfaglige profil, som trækker ham til Alexandra Instituttet. Det giver mulighed for at arbejde med nye teknologier og samtidig være med til at sikre, at de kommer samfundet til gode.

- Alexandra Instituttet er en super tværfaglig organisation med afsætning i it og med fokus på brugerdrevet innovation. Der er ikke mange steder, der dækker så bred en sektor og samtidig har fokus på værdiskabelse. Det er nærmest magisk og helt unikt i mine øjne, siger han,

Jens Kaas Benner er oprindeligt uddannet datalog med sidefag i matematik fra Aarhus Universitet i 1999. Sidenhen har han blandt andet taget et strategisk management kursus fra INSEAD.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079