23948sdkhjf

Weibel vil fordoble omsætningen på fem år

For den Allerød-baserede radarproducent Weibel Scientific blev regnskabsåret 2019/20 endnu et fremgangsår. De seneste to år har virksomheden ansat 60 pct. flere medarbejdere, og nu skrues der yderligere op for ambitionerne; over de næste fem år skal omsætningen fordobles.

– Det har været endnu et fantastisk år med fremgang og fortsat investering i nye danske arbejdspladser og i udvikling af vores radarer. Vi oplever en stigende interesse for vores unikke teknologi fra hele verden, og coronakrisen har ikke sat os tilbage på nogen måde, faktisk har vi oplevet øget effektivitet i både produktion og udvikling, siger administrerende direktør Peder R. Pedersen, Weibel Scientific. 

Weibel Scientific har med stor succes insourcet al udvikling og produktion, og den solide vækst har resulteret i en stigning i antal medarbejdere på 60 procent i løbet af de seneste to år, så virksomheden nu beskæftiger 183 medarbejdere. Mange nyansatte er udviklingsingeniører som led i at udnytte et teknologisk forspring på milliardmarkedet for operationelle radarer.

– Vi har netop lanceret en yderst ambitiøs vækststrategi for Weibel, hvor målet er at fordoble omsætningen i løbet af de kommende fem år. Vi er allerede vokset med 100 procent over de seneste fem år, så vi ved, hvad det kræver. Vi skal fortsætte med at videreudvikle på vores unikke teknologi for at kapre nye markeder og for at styrke vores position på det globale marked inden for eksempelvis radarer til ballistisk missilforsvar og droneovervågning. Her kan vores radarer noget helt særligt, hvor store globale konkurrenter har svært ved at følge med, siger Peder R. Pedersen.   

Weibel Scientific A/S
mio. kr. 2019/20 2018/19
Bruttofortjeneste 187,5 157,1
Driftsresultat 54,1 54,2
Resultat før skat 54,1 54,6
Årets resultat 40,8 40,4
Balancesum 503,1 413,8
Egenkapital 330,1 318,9
Gns. antal ansatte 161 123
Regnskabsåret blev afsluttet 30. april 2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081