23948sdkhjf

74-årig fynbo tæt på at lancere sin pølse-verdensnyhed

Inden længe er det slut med, at europæiske svinetarme i stor stil bliver sejlet til Kina for at blive manuelt målt, trykprøvet og sorteret, før de sejles retur til europæiske pølseproducenter.

Det er den fynske iværksætter Jan Pedersen ikke i tvivl om, idet han nu er tæt på at være klar til at sende sin nyopfundne tarmmaskine på markedet, skriver Fyens Stiftstidende.

Maskinen, som bruger robotter og kameraer til at sortere tarmene efter diameter, kan blive en særdeles givtig opfindelse for Jan Pedersens virksomhed, Proxima Centauri. Han har brugt de seneste fire år på projektet og har tidligere anslået, at Proxima Centauri i 2026 er oppe på et overskud på 300 millioner kroner.

- I Europa slagter man 250 millioner svin om året, og vi har lavet en beregning, der viser, at hvis vi får 80 procent af markedet - og vi skal have det hele - skal vi bruge 230 maskiner. Kun til Europa og kun til grise. Det giver en omsætning på 69 millioner euro. På verdensplan bliver der slagtet 1,8 milliarder svin, siger Jan Pedersen til Fyens Stiftstidende.

Maskinerne skal fremstilles hos den hollandske producent Van Hessen, som netop nu gør klar til de sidste og afgørende tests. Van Hessen ejer 10 procent af Proxima Centauri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062