23948sdkhjf

Sidste bid af Blaaholm er solgt

Nu får de sidste aktiviteter fra Blaaholm-konkursboet nyt liv.

Læs også: Torben Blåholm om hektisk tid: Det kunne ikke være landet bedre

Køberen er Eltronic Group, og koncernen overtager forretningsbenet Blaaholm Hard Automation, som nu fortsætter under navnet Blaaholm A/S med samme set-up af nøglepersoner som tidligere. 

Forretningen kommer til at beskæftige otte udviklings- og salgsmedarbejdere, mens hovedsædet kommer til at ligge i Varde. I fremtiden skal Eltronics produktions- og service-forretninger stå for den tekniske udførelse. 

- Jeg er særdeles tilfreds med, at vi er kommet på plads med salget af den største division - Blaaholm Hard Automation, siger Torben Blåholm, der i sin tid grundlagde virksomheden og som fortsætter i det nye set-up. 

- Vi glæder os meget til at genoptage samarbejdet med vores trofaste, globale kunder og leverandører samt fortsætte igangværende projekter, uddyber han.

Læs også: Travlhed skaber flaskehals på Eltronics kinesiske fabrik

Udstyr til store konstruktioner 

Overtagelsen betyder, at Blaaholm fortsat kan levere turnkey-produktionsudstyr til vindmøllemarkedet med speciale i blandt andet onshore- og offshore-tårnfabrikker og monopileproduktion.

Hard Automation-forretningen har sit omdrejningspunkt om specialudviklede og standardiserede løsninger til at svejse, bukke og intern transport.

Samtidig passer opkøbet godt til Eltronic Groups vind-forretning i Kina, som blandt andet producerer transportudstyr til vindmøllesektoren.

Grundlægger kommer til at løfte niveau

Blaaholm tilfører ikke alene stor teknologisk viden, men selve hjertet af Blaaholm, grundlægger Torben Blåholm vil i høj grad løfte niveauet inden for innovation og koncepter, der kan genanvendes i hele branchen, uddyber Lars Jensen, CEO i Eltronic Group. 

Med opkøbet af Blaaholm beskæftiger virksomhederne i Eltronic Group A/S nu ca. 650 medarbejdere og omsætter på årsbasis ca. 800 millioner kr.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109