23948sdkhjf

Demant vinder sag over tidligere medarbejder

Tidligere medarbejder Ulrik Kjems har ulovligt brugt erhvervshemmeligheder fra sin tid i høreapparatkoncernen Demant.

Det fremgår af en dom fra Sø- og Handelsretten. 

Info

Retune driver virksomhed med bl.a. at udvikle og licensere avanceret multimikrofon audio- og videoforstærkerteknologi til mobile enheder og forbrugerteknik, herunder med implementering af audio-algoritmer til støjreduktion.

Retune er hjemmehørende i Danmark og blev stiftet af Ulrik Kjems og Thomas
Krogh Andersen den 20. marts 2012.

I dommen er selskabet Retune DPS og Ulrik Kjems dømt til at anerkende, at der er anvendt erhvervshemmeligheder, der tilhører Oticon A/S under Demant-koncernen. 

Det skriver Finans.

Retune og Ulrik Kjems skal betale sagens omkostninger og overføre flere europæiske og amerikanske patenter til Demant-koncernen.

Hele omdrejningspunktet i sagen er den såkaldt DSBA-opfindelse, som Ulrik Kjems står bag og som han udviklede i sin Oticon-tid. Her har uenigheden beroet på en diskussion om, hvorvidt han står bag opfindelsen af alene eller om han har haft en wingman i form af Jesper Jensen. 

DBSA-opfindelsen er under sagen bl.a. beskrevet som en ny algoritme til tilvejebringelse af nøjagtige estimater for støjsignalforholdet (signal-to-noise ratio/SNR) i et støjfyldt lydsignal over tid og frekvens.

Også medstifter af Retune Thomas Krogh Andersen er dømt i sagen. Han skal anerkende at han ikke er opfinder af en teknologi, hvortil der er hentet to forskellige amerikanske patenter. 

Ulrik Kjems tiltrådte som udviklingsingeniør hos Oticon den 1. december 2000,
og ansættelsen ophørte den 31. marts 2012 som følge af Ulrik Kjems’ opsigelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095