23948sdkhjf

Seritronic-direktør: Vi har skærpet corona-opmærksomheden igen

Ingen hjemsendelser, men til gengæld opdelte pauser og mere plads mellem de ansatte i produktionen.

Det er realiteterne hos Seritronic i Støvring, efter statsministeren i fredags holdt endnu et pressemøde ang. corona-situationen i Danmark. Her opfordrede hun blandt andet til hjemmearbejde i de virksomheder, hvor det er muligt.

- Vi har skærpet opmærksomheden igen. Vi har tidligere kørt med delte pauser og god afstand mellem folk, dette blev bragt tilbage til normalen hen over sommeren, men nu har vi indført det igen og kørt med det i en lille uges tid, fortæller direktør i Seritronic Hans Henrik Pedersen til Electronic Supply.

Arbejder som normalt

Han fortæller, at alle ansatte i produktionen møder ind på fabrikken, og at det administrative personale har fået tilbuddet om at arbejde hjemme, hvis de ønsker det.

Desuden er der rykket lidt rundt i produktionen for at skabe den nødvendige, ekstra plads.

- Alle kundemøder afholdes, dog med de forbehold man bør tage. Vi aflyser ikke disse møder, det er trods alt det der driver forretningen, siger han og fortsætter:

- Det er op til den enkelte at vurdere vigtigheden af afholdelse af andre typer møder med deltagelse udefra.  Der findes heldigvis andre måder at holde dem på, hvis det skal være, siger Hans Henrik Pedersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094