23948sdkhjf

Krüger med i nyt vandprojekt

Et nyt projekt støttet af Højteknologifonden skal bruge avancerede metoder til at beslutte, hvor hen regnvandet skal sendes i kloaksystemerne.
Opmærksomheden om det vand, der løber rundt i åer, søer og havne i vores byer er vokset. Flere mennesker bosætter sig tæt ved vandet, og flere og flere vil gerne kunne bruge vandet i deres fritid. Svømmeture i havnebade og kanoture er nogle af eksemplerne på, hvordan vand i byer bliver brugt.

Derfor er det vigtigt, at en høj kvalitet af vandmiljøet garanteres. Men kvaliteten er truet af, at kloakker og spildevandsanlæg løber over ved regnvejr.

Urenset spildevand skal undgås
For når det regner, kan kloakker og spildevandsrenseanlæg blive overbelastede, og urenset spildevand bliver ledt ud i vandmiljøet.

Men det kan undgås, hvis der er en bedre styring af afløbssystemerne. Vand kan pumpes eller tilbageholdes i de områder, hvor mindre regn er forventet, eller hvor mere vand kan opmagasineres.

- Man kan styre, hvor vandet skal ledes hen, og model-baserede styringsmetoder har været under udvikling i løbet af de seneste årtier. Her bruger man informationer fra radar-baserede vejrmodeller, som kigger på skyerne og regner ud, hvor meget vand der vil falde nogle timer frem. Derefter finder modellen den bedste løsning, der sikrer færrest overløb og en bedre drift af spildevandsrenseanlæg. Problemet er bare, at metoderne er usikre, fordi fejl i målingerne og fejltrin i modellerne kan påvirke resultaterne, forklarer erhvervspostdoc Luca Vezzaro, som skal lede et projekt, der handler om at redegøre for og implementere de nyeste metoder, som tager hensyn til disse usikkerheder.

En unik mulighed
Projektet sker i samarbejde mellem DTU Miljø, hvor metoderne oprindelig blev udviklet, og med Krüger A/S, som har arbejdet med styring af afløbssystemer og spildevandsrenseanlæg i løbet af de sidste par årtier.

- Der findes få byer i verden, hvor man kan udvikle og teste så avancerede metoder i fuld-skala. Dette projekt er en unik mulighed for at teste metoderne, siger lektor Peter Steen Mikkelsen fra DTU Miljø.

Stort markedspotentiale
Hos Krüger A/S ser Morten Grum, som er ansvarlig for forskning og udvikling, også store potentialer i projektet:

- Model-baseret styring af afløbssystemer er en billig metode til at forbedre vores vandmiljø, men på nuværende tidspunkt kan vi ikke helt stole på modellerne, fordi de laver lidt for mange fejl. Vi forventer derfor, at værktøjerne, som bliver udviklet i projektet, kan føre til en bredere anvendelse af model-baseret styring. Allerede nu er storbyer som København og Aarhus parat til at bruge projektets resultater, og vi forudser stort markedspotentiale i byer over hele verden, siger han.

Kilde: Højteknologifonden

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078