23948sdkhjf

Mechtronic finder væksten i vidt forskellige nicher

Mechtronic i Holstebro hjemsendte næsten alle ansatte under corona, men er nu tilbage på fuld styrke og klar til at lancere nye produkter i vidt forskellige nicher. Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Det er 17 år siden, at Esben Kristensen grundlagde virksomheden. Som kreativ elektromekaniker fandt han sig selv som lidt af en opfindertype og igennem årene har virksomheden bevæget sig ind på meget forskellige markeder. 

Udvikling og produktion
Mechtronic producerer eksempelvis spejlspedometre til køreskolebiler, fjernbetjeninger til Scania-lastbiler, der sikrer, at chaufføren læsser korrekt, og laver service og reparation på flyvarslingslys på kraftværkernes høje skorstene. Virksomheden beskæftiger 10 medarbejdere.

- Vores allerstørste kompetence er produktion af ledningsnet og styringer. Det er udvikling og produktion, der er vores kerneområde, og det har vi samlet under ét tag. Vi gør kundernes ideer til virkelighed og udvikler sammen med dem, siger Esben Kristensen, der driver virksomheden sammen med sin kone, Vibeke Sondrup Kristensen. Hun står for den daglige drift og ledelse.

- Vi udvikler også på service og reparation. En af vores medarbejdere har fundet ud af svagheder ved instrumentbordet på en bestemt type traktor og fundet de komponenter, der brænder af. Rygtet har spredt sig. Nu får vi sendt defekte instrumentborde fra hele landet, fortæller Esben Kristensen, der har kunder i hele landet. Eksempelvis sender bilsynsfirmaet Applus røg-gastestere og miljøtestere til service og kalibrering hos Mechtronic.

Mechtronic er en virksomhed i fremdrift og modtog i fjor Børsens gazellepris for stor vækst gennem fire år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093