23948sdkhjf

Virksomheder foretrækker halvautomatiske vogne

Roeq har mere salg af enkle vogne til Mir-robotter end af fuldautomatiske løsninger

Da Roeq startede produktion af topmoduler til Mirs robotter, havde firmaet en forventning om, at kunderne ville efterspørge fuldautomatiske løsninger, for eksempel moduler med et rullebånd. Men det er kun sket i begrænset omfang.

- Mange virksomheder er ikke modne til fuldautomatiske løsninger, hvor emnerne bliver flyttet automatisk fra et rullebånd eller med en robot, siger direktør Michael Ejstrup Hansen fra Roeq.

Roeq har solgt langt flest såkaldte carts, som er enkle vogne, som Mir-robotten kan køre ind under og koble sig fast på. En enkelt Mir-robot kan så betjene et større antal vogne.

I mange tilfælde bærer en medarbejder så emner det sidste stykke vej, og sætter dem, hvor de skal bruges.

- Man taler i branchen om, at "den sidste meter" ofte foregår manuelt. Mange er slet ikke modne til det sidste skridt, siger Michael Ejstrup Hansen.

Den tendens har også fået Roeq til at udvikle et alternativt design på sine carts, et klik-ind system, så en cart let kan blive betjent manuelt ved, at medarbejderen klikker vognen ind og ud af en dockingstation.

- Det har vist sig, at der er mange virksomheder, som har det behov, siger Michael Ejstrup Hansen.

Læs mere om: ROEQ
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078