23948sdkhjf

Dansk tech-virksomhed satser globalt med ny BDM

Den danske tech-virksomhed, Stinto, har netop ansat Peter Juul Hansen som ny business development director.

Han er tidligere salgs- og marketingdirektør hos blandt andre Scan Office og Rosendahls, fortæller Stinto i en pressemeddelelse.

Stinto, der har udviklet en særlig contact management platform, har umiddelbare ambitioner om at gå direkte efter det globale marked.

For kort tid siden ansatte Stinto Lasse Garby som CCO, og nu styrkes virksomhedens internationale planer yderligere med ansættelsen af den kommercielt erfarne Peter Juul Hansen i rollen som business development director.

- På mange måder var det nemt at sige ja-tak til tilbuddet fra Stinto, De har produktet, muligheden og ambitionen om at blive den næste store danske bæredygtige tech startup succes, og det var afgørende for, at jeg tog jobbet. Her kan jeg kan være med fra starten og præge virksomheden indenfor dens ambitiøse mål, siger Peter Juul Hansen.

- For få år siden var det Big Data, der var nøgleordet – i dag er det i langt højere grad Right Data, som er i fokus, lyder det fra Peter Juul Hansen, der mener, at den korrekte og opdaterede data på kontaktniveau i dag en kæmpe udfordring for mange virksomheder.

Og Stintos platform løser derfor et reelt problem ved, at virksomhedens kontaktinformationer automatisk opdateres via den enkeltes medarbejders smartphone, der taler sammen med virksomhedens CRM-system.

Den danske startup er kommet godt fra start med mere end 25.000 brugere fordelt på både små og store virksomheder, men Stinto har ambitioner om at nå endnu bredere ud med deres bæredygtige alternativ til de anslåede 10 milliarder visitkort, der bliver produceret på verdensplan om året.    

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065