23948sdkhjf

Nyt partnerskab giver adgang til B&O's premium-sortiment

Amerikanske Tech Data har i dag præsenteret et nyt europæisk distributionspartnerskab med B&O, der betyder, at Tech Datas europæiske kunder får adgang til B&O's premium-sortiment af lydprodukter. Dette omfatter de bærbare smarthøjttalere, der fungerer sammen med Google Assistant.

Det fortæller parterne i en pressemeddelelse.

- Bang og Olufsen er et globalt anerkendt lydbrand, og dette nye partnerskab giver en spændende mulighed for vores partnere til at tilbyde et yderst innovativt, premiumudvalg af ’smart home’-produkter til deres kunder i regionen. Vi ser frem til at udnytte skalaen og styrken af vores salgs- og digitale marketingfunktioner til at udvide kendskabet til Bang & Olufsens produkter blandt vores kunder i Europa, siger Luc Van Huystee, vice president, Mobility and Consumer Electronics Solution, Europa hos Tech Data.

Hos B&O ser man frem til at blive samarbejdspartner med Tech Data.

- Tech Data har en stærk track record inden for forbrugerelektronik og stor indsigt i det europæiske marked, og jeg ser frem til et udbytterigt partnerskab. Tech Data vil hjælpe os med at skalere vores forretning og styrke vores tilstedeværelse i multibrand og B2B, og jeg er ikke i tvivl om, at samarbejde med en af de førende distributører i denne region vil hjælpe os med at øge salget af vores produkter. siger Jorge Aguiar, salgsdirektør for Bang & Olufsen i Europa.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078