23948sdkhjf

Nye øjne på sjællandsk familievirksomhed

Værløsevirksomheden CB Svendsen, der både udvikler og producerer elektronik, har ambitioner om at vækste. Den gamle familievirksomhed har 35 medarbejdere og har gjort det rigtigt godt i mange år.

Nu har man så ansat en ny COO, der skal være med til at føre CB Svendsen frem mod nye mål.

Den nye COO - Christian Ussing-Nielsen - har allerede haft sin første arbejdsdag. Med sin erfaring og fokus på logistik, indkøb og produktionsplanlægning, skal han bringe ny viden og stærke kræfter til CB Svendsen.

Den rette leder
Christian Ussing-Nielsen kommer med 20 års erfaring i produktionsmiljø og kompleks projektledelse. Han har indgående kendskab og erfaring med at lede og udvikle produktionsvirksomheder, hvilket er essentielt for at styrke og udvikle CB Svendsens position på markedet.

 - Vi er midt i en spændende udvikling, og vi har haft fokus på at finde den rette leder med indgående kendskab til udvikling og produktionsmiljø. Jeg er derfor glad for at byde velkommen til Christian og glæder mig til, at vi sammen skal udbygge og styrke vores markedsposition, siger Jakob E. Svendsen, der er CEO for CB Svendsen A/S.

Christian Ussing-Nielsen har flere lederuddannelser med sig i bagagen og har tidligere haft tunge lederjobs med fokus på optimering og vækst.

- CB Svendsen er en meget spændende og ambitiøs virksomhed, med dygtige medarbejdere og gode produkter. Jeg ser frem til blive en del ”familien”, hvor vi sammen skal udvikle forretningen og skabe solide resultater for vores kunder og os selv, siger Christian Ussing-Nielsen, der i den kommende tid vil sætte sig grundigt ind i virksomheden. 

Stram værdikæde
I en familievirksomhed, der er vokset op over mange år, vil der typisk være mange steder, hvor nye øjne og alene spørgsmålet kan skabe udvikling; Hvorfor gør vi egentlig sådan?

- Det handler om at få værdikæden til at være stram. Når man så har ambitioner om at vækste, så skal man professionalisere processerne og udvikle organisationen. Ellers bliver tingene for komplekse. Det handler om at undgå fejl, når man øger volumen, siger Christian Ussing-Nielsen.

- Først og fremmest skal jeg lære folk at kende og få et overblik over den interne værdikæde. Se hvilke led er i spil. Når man får overblik over det, så kan man se, hvor man kan blive bedre. Det er det arbejde, jeg går i gang med nu, siger Christian Ussing-Nielsen.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078