23948sdkhjf

Waturus såkaldte partnere genkender ikke samarbejde

Vandvarmerproducenten Waturu, som endnu har til gode at fremvise et reelt produkt, møder nu mere modvind.

Efter negativ omtale om blandt andet mistanke om kursmanipulation på minibørsen First North og bortvisning af en tidligere finansdirektør oplyser flere såkaldte samarbejdspartnere til selskabet, at de ikke har et partnerskab med Waturu. Det skriver Finans.

- Fra Dansk Aktionærforening ser vi med stor bekymring på den række af misvisende informationer, som er kommet frem. Det efterlader investorerne i en vanskelig situation. Hvis ikke selskabet selv skaber dialogen med de private investorer, kan det være nødvendigt for de private investorer at gå sammen i en forening og få en advokat til at vurdere deres muligheder, siger Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening, til mediet.

Blandt andre Converdan og Hedensted Spildevand er listet som samarbejdspartnere, selv om begge over for Finans afviser at have en aktiv relation med selskabet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11