23948sdkhjf

Goldman Sachs sætter Aalborg-virksomhed til salg

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs har siden 2015 ejet it-virksomheden Trackunit i Aalborg. Nu sættes den til salg.

Det skriver Børsen.

Hos Trackunit leverer man overvågningsløsninger i form af sensorer til flådestyring. Det er henvendt til eksempelvis udlejere af køretøjer. 

Trackunit har, siden Goldman Sachs og Gro Capital overtog selskabet, oplevet fin vækst. Ifølge Børsens oplysninger landede driftsresultatet (ebitda) på 90 mio. kroner i 2019, og det ventes at stige til over 100 mio. kroner i 2020.

Børsen har forgæves forsøgt at få kommentarer på deres oplysninger, men svaret har været:

"Ingen kommentarer".

Trackunit ventes af flere kilder, som Børsen har talt med, at blive sat til salg for et milliardbeløb.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.063