23948sdkhjf

Solcelledrevet markrobot indtager udlandet

Virksomheden Farmdroid har på et år nidoblet omsætningen og syvdoblet medarbejderstaben, og omkring 100 af de robotter, som Vejen-virksomheden producerer, kører rundt i Europa. Det fortæller adm. direktør Rene Jannick Jørgensen til Finans.

Markrobotten fungerer ved at så afgrøder og markere dem i et GPS-system, hvorefter den luger ukrudt baseret på, hvor afgrøderne er - uden at ramme dem.

Den er vokset i popularitet under coronakrisen, hvor det ikke har været muligt i samme grad at kunne trække på arbejdskraft fra andre lande, og den er samtidig miljøvenlig, forklarer direktøren til Finans.

- Vores produkt appellerer til den virkelighed, vi nu lever i. Det kører CO2-neutralt og bruger ikke sprøjtegift, så vi beskytter grundvandet. Det åbner for et økologiske paradigme i landbruget, forklarer han.

Farmdroid modtog for kort tid siden eksperthjælp fra Teknologisk Institut samt økonomisk støtte til at undersøge sikkerheden, når mennesker og robotter skal arbejde sammen

Medstifter af Universal Robots Esben Østergaard har som investor været med til at få Farmdroid ud på det internationale marked.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078